Hurtig mad

Tomatsauce på glas

 

IMG_1594

Tomatsauce på glas

Ingredienser

  • Så mange cherrytomater du kan få fat på
  • Hvidløg
  • Frisk timian
  • Chili efter behag
  • Salt
  • Olie

 

Skold et henkognings glas og tænd ovnen på 150 grader.

Tomaterne skylles, skæres over på mindten og ligges lagvis med friske krydderurter, hvidløg og hakket chili

Lidt salt skal der også på.

Kom et par spiseskefulde god olivenolie over tomaterne.

Sæt låget løsligt fast (endelig ikke stramme endnu) Stil glassene ind i ovnen, og lad dem stå og hygge sig til de koger. Når de koger skruges ned på lidt over 100 grader, hvor de står og koger videre i en halv times tid. Skru låget fast og lad glassene køle af på eftervarmen.

Nu kan de holde sig lige til du skal have tomatsauce næste gang. Det er bare at blende et glas, og smage det til. Let og lækkert og billigt.

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Billig tun ret

Billig tun ret.

IMG_1599

Ingredienser

  • 1 dåse tun
  • 1 løg
  • 1 peberfrugt
  • 1 chili
  • salt og peber
  • lidt olie
  • evt soya sauce
  • tabasco

 

 

IMG_1598

Løg, chili og peberfrugt skæres ud og steges på en pande.

Tunen drænes og kommes i sammen med godt med salt og peber

Æggene piskes sammen og hældes over blandingen, og får lov at stivne til noget røræg agtigt noget.

Det mætter meget godt med et stykke rugbrød og lidt tomater eller andet grønt med.

Smag evt til med soya og tobasco

 

Her er lækker lun frokost for 2 personer til omkring en rund ti´ er.

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Tortillas af rester

 

tortillas med rester

Enhver rest kan bruges på en super hurtig og velsmagende gang tortillas

Her er brugt:

Til det lune:

  • En rest kylling
  • En rest kartofler
  • spidskommen
  • paprika
  • 4 tortilla pandekager

 

Tilbehør

  • Kinakål
  • 1/4 agurk
  • 1/2 peberfrugt
  • 1 løg
  • sumak krydderi
  • 1 sjat eddike
  • 1 sjat citronsaft
  • 1/2 kop ærter
  • færdiglavet salatdressing

 

Tænd ovnen på 200 grader

Kartofler og kød steges på panden med krydderierne

Salat, agurk og peberfrugt strimles og ligges på en tallerken

Løg skæres i ringe, og krydres med eddike, citronsaft og godt med sumak

Pandekagerne varmes, de fyldes med alle de gode ting, sammen med lidt salat dressing

Lækker mad på 10 minutter – og alle resterne er brugt

Velbekomme

tortillas med rester

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Fennikel salat

Fenikelsalat

Vi ELSKER fennikel salat.

Smagen af den lakridsagtige fennikel, og den saftige agurk passer så fint sammen, især til en stærk chili ret.

  • 1/2 Fennikel
  • 1/2 Agurk
  • Citronsaft fra flaske
  • evt lidt dild til pynt

 

Skær fennikelen så fint i skiver som du overhoved kan, agruken kan bare være i firkanter. Det overhældes med lidt citronsaft og pyntes med dild.

Salat til 2 personer tager 3 minutter at lave, og koster i omegnen af 8 kroner hvis ikke det er købt på tilbud.

Let og billigt og lækkert

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Kyllingefad med tomatsauce

        • kyllingefad

Dette skal du bruge:

      • 400 g kyllingefilet
      • 4 friske tomater eller 1 dåse hakkede
      • 2 små løg
      • 2 fed hvidløg
      • 1 chili efter smag
      • Paprika
      • Spidskommen
      • Salt og Peber
      • Frisk oregano
      • 1 håndfuld revet ost
      • 1 kop vand
      • 1/2 hønsebouillon terning
      • 1/2 peberfrugt
      • olivenolie

Sådan gør du:

Skær kyllingen i mundrette stykker og krydr dem med de tørrede krydderier, og steg dem møre i olivenolien. Kom dem over i et ildfast fad og tænd ovnen.

Smid løg, hvidløg og chili i din minihakker og giv det en tur og kom det over på panden og lad det tage lidt farve. Kom de friske tomater over i minihakkeren sammen med den friske oregano og lav det til en tomatsovs, kom det på panden, skyl hakkeskålen med en smule kold vand og hæld det i sovsen. Lad det stå og småkoge i et kvarters tid. Smag til med en halv bouillonterning.

Skær peberfrugten i skiver og placer den ovenpå kødet, hæld sovsen over, og gratiner med revet ost. Lad det stå i ovnen ved 200 grader i ca 20 minutter,

Jeg lavede frisk pasta og en hurtig rodfrugte råkost til

Meget lækkert

Velbekommen

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Hurtige fiskedeller

 

Fiskedeller

Nogle gange skal det bare gå stærkt, og man må ty til de færdigkøbte produkter. Men det er ikke noget problem når man kender et par små trick til at pifte det færdigkøbte lidt op. Disse fiskefrikadeller var færdige på 15 minutter.

Nok til 12 stk frikadeller

  • 1 pakke færdigkøbt fiskefars af laks og torsk
  • 3 fed hvidløg
  • 5 oliven
  • 1 håndfuld hakket persille
  • Olie til stegning

Sådan gør du:

Hak hvidløg, oliven og persille godt og rør det i fiskefarsen. Steg dem på en varm pande til de er gyldne og lækre. Server en god gang salat til.

Dejlig mad på 15 minutter.

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Billig og hurtig hverdags salat

Rødkålssalat

Intet er lettere end at smide en sund og lækker salat sammen på 3 minutter.

Dette skal du bruge:

  • 1 skive rødkål
  • 1 appelsin
  • 1 håndfuld solsikkekerner

Rødkålen snittes fint og kommes i en skål  (Du kan spise den som den er – eller du kan kramme den lidt i hænderne, så er den ikke er lige så sprød)

1 appelsin skrælles, 1/4 af appelsinen presses i hænderne, så saften fordeles over rødkålen. Resten af appelsinen skæres i mundrette stykker og blandes i salaten.

Til sidst drysser du lidt solsikkekerner ud over som pynt.

Totalt lækkert tilbehør til stort set alt, og så er det SÅ let at lave og SÅ billigt.

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Stegte ris med ingefær og karry

Vi havde en sjat ris tilbage fra aftensmaden igår – og vi var mega sultne, så det skulle bare gå hurtigt. Det tog højst 15 minutter fra jeg begyndte at tage tingene ud af køleskabet til vi sad og spiste os stop mætte

Det brugte jeg:

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 chili der ikke er så stærk
  • 1 rest ris fra igår
  • 3 stk karry
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1/2 rød peberfrugt
  • 6 sherry tomater (Har en masse i fryseren fra i sommer)
  • 1/2 kop ærter
  • Masser af hakket persille (Gerne fra fryseren)
  • olie
  • soya sauce
  • citronsaft
  • østerssauce
  • balsamico eddike
  • salt og peber
  • 2 æg
  • evt en rest kød

 

Sådan gør du:

Start med at gøre alle ingredienserne klar. Når først det kommer på panden går det hurtigt.

Smid løg, hvidløg, ingefær og chili i din minihakker og hak dem fint. – Stil dem væk

Kom den halve peberfrugt i minihakkeren og hak rigtig groft

Kom ærter i en kop og hæld varmt vand over (Hvis det er tomater fra fryseren kommes de bare oven i ærterne )

 

Panden skal være rigtig varm. Steg løgblandingen i den varme olie sammen med karryen. Rør hele tiden, så det ikke bliver sort. Peberfrugterne hældes på, og bagefter risene og evt kød. Smag til med alle de flydende smagsstoffer.

Når det er blevet lunt kommes tomater og ærter i, og MASSER af finthakket persille, og frisk kværnet peber.

Æggene kommes i en skål og piskes sammen, og hældes ud over retten og fordeles meget grundigt, så røræggen kommer ind i hver en lille krog af retten.

Serveres som det er eller med et stykke brød – eller som tilbehør til hvad du nu har lyst til.

Let og lækkert og MEGET billigt.

Velbekomme

 

 

Sunde smagsforstærkere

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Bulgur salat med rødbeder, agurk og peberfrugt:

 

Krydrede kødboller med bulgur salat3 personer

 3 Personer

  • 1 kop bulgur
  • 1 1/2 kop vand
  • salt
  • 1 reven rødbede
  • 1/3 agurk i små tern
  • 1/2 peberfrugt
  • citronsaft
  • balsamico eddike
  • 1/2 bundt hakket persille
  • salt

 

Det første du skal gøre er at koge bulguren i det saltede vand, og stille den i køleskabet så den kan nå at køle ned.

Bulgur, agurk, rødbede, peberfrugt og persille blandes i en skål, smages til med citronsaft og balsamico og lidt salt. Det er ufattelig enkelt – Og smager ufatteligt godt.

Kan  bruges som tilbehør til alle mulige og umulige retter. På billedet er det med krydrede oksekødboller

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Omelet med kikærter og bacon

 

  • 1 pakke bacon
  • 1 lille løg
  • 1/2 ds kikærter (eller lidt forkogte kikærter fra fryseren, hvis man er så heldig at have lidt tilbage fra sidste gang)
  • 4 æg
  • 1 spsk olivenolie
  • 1/2 tsk spiskommen
  • 1/2 tsk chili flager

 

Bacon steges og dryppes af.

1 lille fintsnittet løg ristes sammen med bacon der er brækket i stykker, kikærter, olivenolie og krydderier i 5 minutter.

Derefter klaskes æggene i, og rodes rundt til de er stivnet. Vendes og steges på bagsiden også, så den bliver gennembagt.

Det er meget meget meget sundt, og meget billigt. Retten har kostet omkring 25 kroner for mad til 2 personer.

 

 

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+