Rester

Tortillas af rester

 

tortillas med rester

Enhver rest kan bruges på en super hurtig og velsmagende gang tortillas

Her er brugt:

Til det lune:

  • En rest kylling
  • En rest kartofler
  • spidskommen
  • paprika
  • 4 tortilla pandekager

 

Tilbehør

  • Kinakål
  • 1/4 agurk
  • 1/2 peberfrugt
  • 1 løg
  • sumak krydderi
  • 1 sjat eddike
  • 1 sjat citronsaft
  • 1/2 kop ærter
  • færdiglavet salatdressing

 

Tænd ovnen på 200 grader

Kartofler og kød steges på panden med krydderierne

Salat, agurk og peberfrugt strimles og ligges på en tallerken

Løg skæres i ringe, og krydres med eddike, citronsaft og godt med sumak

Pandekagerne varmes, de fyldes med alle de gode ting, sammen med lidt salat dressing

Lækker mad på 10 minutter – og alle resterne er brugt

Velbekomme

tortillas med rester

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Små mad tærter

 

 

 

Mad muffins med chili

Vi havde nogle rester – både en sjat chili con carne, og også noget kyllinge biks. Der var ikke nok af noget af det til at lave en anstændig ret til aftensmad. Så jeg fandt ud af at jeg ville lave nogle madtærter istedet for.

Jeg brugte:

  • 1 færdigkøbt tærtedej
  • Rester fra aftensmaden
  • 2 æg
  • salt og peber
  • 1 /2 pose revet ost.

 

Ganske enkelt:

Jeg smurte mine alluminium muffinsforme med lidt olie.

Tærtedejen stak jeg ud med et stort glas der passede til mine forme i omkreds (Lige en millimeter eller to længere hele vejen rundt) Dejen kom i formene, fyldet ovenpå.Jeg valgte lige at komme en enkelt i min lille hjerte form, den fik min dejlige mand i lun tilstand med lidt grønt salat til. ;o*

Æggene piskes med salt og peber og hældes på.

Ost på toppen.

Bages i 25 minutter ved 200 grader.

Så er madpakken klar til imorgen ;o)

 

Mad muffins med chili

På billedet madtærter med chili con carne med bønner

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Stegte ris med ingefær og karry

Vi havde en sjat ris tilbage fra aftensmaden igår – og vi var mega sultne, så det skulle bare gå hurtigt. Det tog højst 15 minutter fra jeg begyndte at tage tingene ud af køleskabet til vi sad og spiste os stop mætte

Det brugte jeg:

  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 chili der ikke er så stærk
  • 1 rest ris fra igår
  • 3 stk karry
  • 2 cm frisk ingefær
  • 1/2 rød peberfrugt
  • 6 sherry tomater (Har en masse i fryseren fra i sommer)
  • 1/2 kop ærter
  • Masser af hakket persille (Gerne fra fryseren)
  • olie
  • soya sauce
  • citronsaft
  • østerssauce
  • balsamico eddike
  • salt og peber
  • 2 æg
  • evt en rest kød

 

Sådan gør du:

Start med at gøre alle ingredienserne klar. Når først det kommer på panden går det hurtigt.

Smid løg, hvidløg, ingefær og chili i din minihakker og hak dem fint. – Stil dem væk

Kom den halve peberfrugt i minihakkeren og hak rigtig groft

Kom ærter i en kop og hæld varmt vand over (Hvis det er tomater fra fryseren kommes de bare oven i ærterne )

 

Panden skal være rigtig varm. Steg løgblandingen i den varme olie sammen med karryen. Rør hele tiden, så det ikke bliver sort. Peberfrugterne hældes på, og bagefter risene og evt kød. Smag til med alle de flydende smagsstoffer.

Når det er blevet lunt kommes tomater og ærter i, og MASSER af finthakket persille, og frisk kværnet peber.

Æggene kommes i en skål og piskes sammen, og hældes ud over retten og fordeles meget grundigt, så røræggen kommer ind i hver en lille krog af retten.

Serveres som det er eller med et stykke brød – eller som tilbehør til hvad du nu har lyst til.

Let og lækkert og MEGET billigt.

Velbekomme

 

 

Sunde smagsforstærkere

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Frokostboller

Frokostboller

Til 16 boller skal du bruge:

  • 3 dl lunken vand
  • 1 1/4 tsk salt
  • 1/2 pakke gær
  • 2 tsk pesto
  • 1 revet gulerod
  • 100 g havregryn
  • 100 g hvedemel
  • 300 g grahamsmel
  • 50 g 5 korns blanding
  • 150 g kød eller pålægs rester skåret i meget små tern
  • lidt citronsaft
  • Til pensling:
  • 1  æg
  • sesamfrø

Frokostboller

Sådan gør du

Gæren røres ud i det lunkne vand, hvorefter de våde ingredienser hældes i. Resten æltes i lidt ad gangen. Jo længere tid det bliver æltet i maskinen, jo bedre vil det hæve. Så vær meget gavmild med din og din dejmaskines arbejdstid.

Når dejen er blev fin og bolledejsagtig, skal den stå og hæve tildækket en times tid.

Nu formes de til 16 boller og hæver i yderligere en halv time eller til de er store og fine.

Bollerne pensles med et sammenpisket æg, og drysses med sesamfrø.

Bages nu i 15 – 18 minutter til de er gyldne, og der kommer en hul lyd når du banker dem i bunden.

De er meget lækre at spise lune, men også gode og mættende i madpakken.

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Fyldte peberfrugter af rester

Fyldte peberfrugter af rester

Vi havde en rest af vores auberginefad tilbage, der var ikke nok til to personer, men det er også synd at smide det ud. Vi var lige en smut i byen og så nogle meget billige peberfrugter – og så var det jo oplagt.

  • En rest auberginefad eller kødsovs
  • 1 rest bulgur (ris kan også sagtens bruges)
  • 3 Peberfrugter
  • 1 chili efter smag
  • 1 håndfuld cherrytomater (Vi har frosset mange ned fra drivhuset i løbet af sommeren, det kommer os til gavn nu)
  • 1 dusk frisk timian fra haven
  • citronsaft
  • østerssauce
  • soyasauce
  • Lidt revet ost

Sådan gør du:

Alt undtaget peberfrugter smides i en gryde og smages til.

Toppen  bliver skåret af peberfrugterne, og skæres i små tern og ryger ned til kødsovsen.

Skyld peberfrugten og fyld dem op med kødsovsen og kom lidt revet ost på toppen (Vi har altid et stykke ost liggende i fryseren, så kan jeg lige tage det op og rive hvad vi skal bruge og smide det tilbage i fryseren, nu har vi aldrig problemet med grøn ost i køleskabet som vi ikke får brugt)

Bag dem i cirka 25 minutter ved 200 grader

En lille rest er blevet forvandlet til en let og velsmagende ret til 10 kroner.

Du kan servere dem med en god salat eller et godt madbrød hvis de skal fylde lidt mere. Hvis du ønsker lidt mere styrke kan du også sætte glasset med syltede chili på bordet – så bliver det hele lidt sjovere ;o)

 

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Grove boller med squash og havregryn

Grove boller med squash og havregryn

Grove boller med squash og havregryn

25 Boller

  • 5 dl vand
  • 1/2 pakke gær
  • 1 spsk olie
  • 2 tsk salt
  • 150 g havregryn
  • 50 g solsikkekerner
  • 200 g squash
  • 250 g hvedemel
  • 600 g grahamsmel

Sådan gør du:

Lunken vand og gær røres sammen i din dejmaskine (Du kan godt bruge en håndmixer, men det er HELT klart lettere og resultatet er meget bedre med en god køkkenmaskine)

Salt, olie og havregryn tilsættes og der røres godt.

Squashen rives groft og kommes i sammen med solsikke kernerne

Begge slags mel kommes i lidt af gangen, indtil dejen har en passende konsistens. Grundet den store mængde af grahamsmel, kan dejen måske godt have lidt problemer med at hæve, men dette hjælper du på vej ved at ælte dejen rigtig godt. Bare lad maskinen stå og ælte på laveste trin så længe du gider at høre på den – minimum et kvarter. Du fortryder ikke at du har brugt lidt ekstra tid på det. Resultatet bliver mange gange bedre.

Lad dejen stå og hæve tildækket i skålen i mindst en time.

Form dem til boller og lad dem stå og hæve tildækket endnu engang i cirka 30 minutter. (Hvis du har en forstøver du kun bruger til vand i køkkenet, så er det også effektivt at lade dem stå og hæve uden tildækning, bare du husker at spraye lidt vand på engang imellem så de ikke bliver tørre under hævningen)

Pensel dem med et sammenpisket æg, og kom lidt pynt ovenpå. Denne gang har jeg brugt solsikkekerner.

Bag bollerne i 15-18 minutter i 180 grader, eller til de er som du bedst kan lide dem.

Velbekomme ;o)

Grove boller med havregryn og squash

 

 

 

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+