Spare mad

Lipperts aubergine fad

Lipperts auberginefas

Det skal du bruge:

  • 500 g hakket skinkekød
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 frisk chili ( fx Jalapeneos eller en anden ikke helt vild stærk chili)
  • 3 spsk citronsaft (Bare fra plastikflasket)
  • 2 spsk kinesisk soya
  • 1 terning oksebouillon
  • 1/2 tsk sort peber
  • 1/2 tsk spidskommen
  • 1/2 aubergine
  • 3 tomater
  • 3 kviste frisk timian
  • 3 kviste frisk rosmarin
  • 1 tsk tørret mynte

Sådan gør du:

Først skal kødet ristes rigtig godt med soya og citronsaft og en oksebouillon terning, sort peber og spidskommen ristes med. Den sidste tid skal hakket løg og hvidløg og chili ristes med.

Auberginen og tomaterne skæres i tynde skiver, et lag af hver lægges i bunden af en ildfast skål. der tilsættes 1 spsk citron over grøntsagerne, sammen med lidt frisk rosmarin og timian, og lidt tørret mynte. Et lag kødsovs kommes over, og dernæst et nyt lag med Auberginen, tomater, citron, og krydderurter.Til slut lægges endnu et lag kødsovn.

Der hældes en kop vand over retten, låget sættes på skålen, og sættes ind i en 175 grader varm ovn i cirka 45 minutter MED låg, hvorefter den fik 15 minutter i ovnen UDEN låg. Lad det stå og trække i 10 minutter inden servering.

Serveres fx med bulgur og en god grøn salat og et godt brød.

Smagen er meget middelhavsagtig. Mynten giver det en smag man eller ikke ser så tit.

Suppen der ligger i bunden er rigtig god udover den kogte bulgur.

Det er ikke nogen køn ret – men den smager virkelig godt ;o)

Hele retten har vist kostet omkring 25 kroner.

Mums

Velbekomme

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Foccacia med timian og rosmarin

Foccacia med timian og rosmarin

Et madbrød der er hurtig overstået rent arbejdsmæssig – Men det tager TIMER at lave.

Men det er tiden og de få penge værd det koster. Vi havde krydderurterne i urtehaven, og melet købte vi på tilbud, så det har højest kostet en rund 10ér at lave.

Ingredienser

Dette er stort set det eneste der skal bruges til dette dejlige og mættende madbrød.

 

  • 6,5 dl vand
  • 1 dl olivenolie
  • 20 g gær
  • 1 kg hvedemel (Jeg bruge halvt almindelig hvedemel, og halvt tippo 000)
  • 15 g havsalt
  • Masser af frisk timian og rosmarin
  • Havsalt
  • Olivenolie

Sådan gør du:

Lunken vand og olie blandes i røremaskinen, og gæren tilsættes. I kommes hvedemel og salt og æltes i rigtig lang tid. Dejen fik 20 minutter i min svigermors 30 år gamle køkkenmaskine – der stadig kører som en drøm ;o)

Det er meget vigtigt at dejen bliver æltet meget godt igennem.

Lad dejen hæve tildækket i skålen i mindst 3 timer. Dejen hæver op til mange dobbelt størrelse.

Olier din bradepande, og vend forsigtigt dejlen over i den, og få den til at dække hele pladen. Hæld lidt olie over over brødet, og smør det ind i overfladen af brødet..  Træk bladene af rosmarin- og timian kvistene, og drys det gavmildt ud over dit brød. Drys lidt ekstra havsalt over og tryk det forsigtigt ned i dejen. Stil det til hævning tildækket igen i mindst en time.

Bag det i cirka 25 minutter, eller til det er gyldent. Hvis det ikke er helt færdigt i bunden, skal du måske tage det ud af formen og bage det lidt mere.

Velbekomme

.

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Lækker vintersalat til den kolde tid

Lækker vintersalat

Til 2-3 personer

  • 2 friske rødbeder
  • 1 skive rødkål
  • 200 g frosne eller friske bønner
  • En håndfuld oliven

 

Dressing

  • 1 spsk dijon sennep
  • 1 1/2 spsk olie
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber
  • citronsaft

 

Sådan gør du:

Skræl rødbederne og sæt dem i en 200 g varm ovn i cirka 45 minutter, og lad dem køle af

Kog bønnerne til de er knapt møre og skyl dem under kold vand. Skær dem et par gange over på den lange led, så de ikke er så voldsomme

Skær de kolde rødbeder i grove strimler

Oliven skæres over på midten

Alt blandes sammen

 

Dressing:

Sennep, eddike, olie og hakket eller presset hvidløg blandes sammen, smages til dem citron, salt og peber alt efter smag

Hæld dressingen over grøntsagerne og lad det stå og trække i køleskabet

Velbekomme

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Køkkenhavens grøntsagssuppe med kikærter

Køkkenhavens suppe

En virkelig lækker og smagfuld suppe, der ikke koster 5 kroner hvis du har en køkkenhave. Hvis ikke – så kan du nok tigge lidt gode sager af naboen, eller købe dig frem til nogle disse fremragende ingredienser for et beskedent beløb.

 Du skal bruge:

  • 1 Porre
  • 1 Gulerod med top
  • 4 fed hvidløg
  • 1 chili efter behag
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 dusk timian
  • 1 liter god fond (hjemmelavet eller færdigkøbt og smagt lidt til)
  • 200 g kikærter (Hjemmekogte eller 1 dåse færdigkøbte
  • 1 skive selleri
  • 1 grøn peber
  • 1 dåse tomat koncentrat 70 gram
  • citronsaft og østerssauce efter behag

Grøntsager fra haven

 

 

Porre rester

Sådan gør du:

Du skære alt det af dine porre som du normalt ville have smidt ud. Rens det meget grundigt, og mas det ned i en varm gryde med olie, og steg det hårdt 4 minutter sammen med hvidløg og chili og den ene dusk timian. Det må IKKE blive sort.

1 liter god fond eller bouillon hældes ved, og det koger i 10 minutter

Fint snittede grøntsager

 

Suppen filtreres, og blandes med kikærter, gulerod, porre, selleri og peberfrugt som er skåret i suppetern. Lad det koge i cirka 5 minutter sammen med tomatkoncentrat. Smag til med citron og østerssauce for at korrigere salt og syrebalancen.

Til sidst tager du toppen fra guleroden og finthakker, og bruger den som drys ovenpå suppen.

Stort set INTET er gået til spilde, og suppen er MEGET smagfuld og mættende og sund.

Velbekomme

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Fyldte peberfrugter af rester

Fyldte peberfrugter af rester

Vi havde en rest af vores auberginefad tilbage, der var ikke nok til to personer, men det er også synd at smide det ud. Vi var lige en smut i byen og så nogle meget billige peberfrugter – og så var det jo oplagt.

  • En rest auberginefad eller kødsovs
  • 1 rest bulgur (ris kan også sagtens bruges)
  • 3 Peberfrugter
  • 1 chili efter smag
  • 1 håndfuld cherrytomater (Vi har frosset mange ned fra drivhuset i løbet af sommeren, det kommer os til gavn nu)
  • 1 dusk frisk timian fra haven
  • citronsaft
  • østerssauce
  • soyasauce
  • Lidt revet ost

Sådan gør du:

Alt undtaget peberfrugter smides i en gryde og smages til.

Toppen  bliver skåret af peberfrugterne, og skæres i små tern og ryger ned til kødsovsen.

Skyld peberfrugten og fyld dem op med kødsovsen og kom lidt revet ost på toppen (Vi har altid et stykke ost liggende i fryseren, så kan jeg lige tage det op og rive hvad vi skal bruge og smide det tilbage i fryseren, nu har vi aldrig problemet med grøn ost i køleskabet som vi ikke får brugt)

Bag dem i cirka 25 minutter ved 200 grader

En lille rest er blevet forvandlet til en let og velsmagende ret til 10 kroner.

Du kan servere dem med en god salat eller et godt madbrød hvis de skal fylde lidt mere. Hvis du ønsker lidt mere styrke kan du også sætte glasset med syltede chili på bordet – så bliver det hele lidt sjovere ;o)

 

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+