Grove boller med squash og havregryn

Grove boller med squash og havregryn

Grove boller med squash og havregryn

25 Boller

  • 5 dl vand
  • 1/2 pakke gær
  • 1 spsk olie
  • 2 tsk salt
  • 150 g havregryn
  • 50 g solsikkekerner
  • 200 g squash
  • 250 g hvedemel
  • 600 g grahamsmel

Sådan gør du:

Lunken vand og gær røres sammen i din dejmaskine (Du kan godt bruge en håndmixer, men det er HELT klart lettere og resultatet er meget bedre med en god køkkenmaskine)

Salt, olie og havregryn tilsættes og der røres godt.

Squashen rives groft og kommes i sammen med solsikke kernerne

Begge slags mel kommes i lidt af gangen, indtil dejen har en passende konsistens. Grundet den store mængde af grahamsmel, kan dejen måske godt have lidt problemer med at hæve, men dette hjælper du på vej ved at ælte dejen rigtig godt. Bare lad maskinen stå og ælte på laveste trin så længe du gider at høre på den – minimum et kvarter. Du fortryder ikke at du har brugt lidt ekstra tid på det. Resultatet bliver mange gange bedre.

Lad dejen stå og hæve tildækket i skålen i mindst en time.

Form dem til boller og lad dem stå og hæve tildækket endnu engang i cirka 30 minutter. (Hvis du har en forstøver du kun bruger til vand i køkkenet, så er det også effektivt at lade dem stå og hæve uden tildækning, bare du husker at spraye lidt vand på engang imellem så de ikke bliver tørre under hævningen)

Pensel dem med et sammenpisket æg, og kom lidt pynt ovenpå. Denne gang har jeg brugt solsikkekerner.

Bag bollerne i 15-18 minutter i 180 grader, eller til de er som du bedst kan lide dem.

Velbekomme ;o)

Grove boller med havregryn og squash

 

 

 

 

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>