Kalkunlår med pandekartofler og råkost

IMG_1673

Vi var så heldige at se et godt tilbud på 2 store kalkunlår til kun 15 kroner, så det måtte jeg da eje. Jeg kan huske som ung single uden penge at jeg købte dem når jeg fandt et godt tilbud, og brugte dem til alt det som jeg ellers ville have brugt kylling til, for kødet er fint og lækkert. Jeg synes bare ikke det er så tit vi ser dem i butikkerne mere. Det er faktisk en skam, for der er helt vildt meget mad på sådan et lår.

IMG_1666

Kalkunlår med pandekartofler og råkostsalat

  • Kalkunlår
  • Løg
  • tomater fra haven
  • Hvidløg
  • Frisk timian
  • Frisk oregano
  • Gulerod
  • Rødvin
  • Salt
  • Peber

Jeg kom lårerne i en stegeso, hvor jeg smed det hele direkte ned i. Løgene i kvarte og pillede hvidløg, guleroden i mindre stykker, ellers er det resten hele. Det kom jeg i ovnen i 2 timer på 175 grader, og det var virkelig mørt og lækkert.

IMG_1670

Pandestegte kartofler

Kartoflerne bliver skrubbet og skåret i tern og kogt i 8 minutter, så der stadig er lidt bid i dem. Smides på stegepanden i godt med olie og salt, så de bliver helt karamelliseret på oversiden og bløde og lækre inden i. Det gør ikke noget hvis de bliver lidt mørke, så smager det endnu bedre.

Når vi har mange kartofler, så koger jeg en stor portion, og så fryser jeg dem ned i en stor pose, så kan jeg tage dem direkte fra fryseren, og banke på posen med en kagerulle, og så kan jeg tage den mængde kartofler jeg har brug for og smide resten i fryseren igen. På den måde har du lækkert kartoffel tilbehør på ti minutter, så behøver du ikke stå og vente på at de koger først. Det er hurtigt og billigt og lækkert.

IMG_1672

Råkost

Personligt synes jeg denne salat ser meget indbydende ud. Men jeg har faktisk kun brugt 3 ting.

  • 1 gulerod fra haven
  • 1 rødbede fra haven.
  • Citronsaft fra flaske

Rødderne rives, og rødbedetoppen snittes og kommes i. En sjat citron på toppen, og så er det sundt og godt.

 

Sovs

Jeg tog stegeskyen og kogte ind med noget lys soya og østerssauce og lidt jævning i. Kunne ikke være lettere, og det smagte skønt til.

 

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>