Krydret kyllingefad med pasta

Krydret kyllingefad

  • 250 g kyllinge filet
  • 10 kardemomme kapsler (hel)
  • 1/2 tsk nelliker (hel)
  • 1/2 tsk bukkehorns frø (hel)
  • 1/2 tsk spidskommen (hel)
  • 1 spsk karry
  • 1 stang kanel
  • 1 løg
  • 4 fed hvidløg
  • 1 chili efter smag
  • 5 tomater (eller 1 dåse hakkede)
  • 10 oliven
  • 1 tsk karry pasta
  • 1/2 dåse kokosmælk light
  • østerssauce
  • 1 peberfrugt
  • lidt frosne ærter
  • 150 g pasta
  • 1/2 pose reven ost (Eller et stykket fra fryseren man kan tage ud og rive efter behov)
  • Oliven olie
  • 1 drys Maizena sauce jævner

Ingredienser til kyllingefad

 Sådan gør du

Alle hele krydderier (minus kanel) smides i en morter (eller hvis man er så heldig at have en kaffemølle der kun bruges til krydderier, så går det hele lidt lettere) De stødes så fint som muligt, hvorefter de skal igennem en sigte, så det kun er de rene krydderier der er tilbage.

Krydderi bombe

 

Opvarm en gryde med lidt oliven olie meget kraftigt, og rist de stødte krydderier og karry i olien, de må gerne få tæv, men de må ikke blive sorte.

Løg, hvidløg og chili kommer en tur i minihakkeren og bliver tilsat.

Kyllingekød i tern kommer i gryden og får lov at få lidt farve.

Imens tager du din minihakker igen og kommer tomater og oliven i, til du får en dejlig tomat snask. Det kommes også op i gryden sammen med kokosmælk og lidt karrypasta. Lad kanelstangen koge med i gryden i ti minutters tid. Smag til med østerssauce, Tilsæt en lille smule sauce jævner, ikke særlig meget, men nok til at din `lasagne´ vil stivne når den først er i ovnen,

Skær din peberfrugt ud i tern og kom den i retten sammen med ærterne lige inden du tager gryden af blusset.

Kyllinge snask

 

Olier et ildfast fad, og kom pasta i bunden, det skal helst ligge i ét lag, ellers blive de hårde. Sjask saucen ovenpå og gratiner med ost på toppen

Lad fadet stå i ovnen i cirka 35 minutter.

Der er virkelig power på krydderi smagen her. Jeg valgte en stærk Naga chili – Det var stærke sager, men det er også tilladt at nøjes med en mildere af slagsen, så man ikke skal spye ild resten af aftenen. Men det smagte dejligt med et lille glas rødvin til, og med en lille grøn salat bestående af fintsnittet agurk og fennikel, med lidt citronsaft i toppen. Et godt madbrød vil også passe fint ind her

Fennikel og agurke salat

 

Det er en dejlig ret som vi talte om vi skal lave igen, også gerne med bulgur istedet for pasta – det kunne blive ret interessant at prøve om det kunne lykkes.

Velbekomme

Del med andreFacebookTwitterGoogle+

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>